Booking til Bogforum 2017 åbnet

Written by Karsten Pers on . Posted in

Bogforum 2017 web banner700

Der var masser af god feedback og evaluering efter vores store debut på Bogforum i 2016. Jeg har knoklet for at finde løsninger på alle ønsker, og jeg tror det er lykkedes rigtig godt. Bogforum var meget glade for vores deltagelse i 2016 og har virkelig været behjælpelige med at få det hele til at gå op.

Nu er websitet opdateret og booking er åben her. I år er mindste tid én hel dag. Men ved at rationalisere er det lykkedes at reducere kvm-prisen ca. 30 %, så jeg håber alle kan finde råd også i år. Det hele bliver mere tjekket og kommer til at glide meget lettere.

Jeg glæder mig helt vildt til at planlægge videre og deltage med alle jer vidunderlige kolleger. Og til at have øl, vand og picnickurven klar til både opsætning og nedtagning med alle jer som giver en hånd. Og til vores store festmiddag om lørdagen. Og al den energi og glæde…. 

Er du ikke allerede med i NewPub, så er det måske nu du skal melde dig ind, så du kan blive udstiller på Bogforum sammen med masser af gode og hjælpsomme kolleger.

 

Karsten Pers

Karsten Pers

Karsten er sammen med Abelone Glahn stifter af NewPub. Har udgivet på L&R og People's Press og været selvudgiver siden 2004. Rådgiver i at skrive nyttige fagbøger, i selvudgivelse, start af eget forlag, brugerinteraktion m.m. Holder oplæg og inspirationsmøder om New Publishing. Se mere på www.forlagetmondo.dk