DBCs praksis vedr. lektørudtalelser

Written by Karsten Pers on . Posted in

 

Denne lille rapport om DBCs praksis vedrørende lektørudtalelser, er udarbejdet af en arbejdsgruppe under NewPub bestående af  Dorte Hummelshøj JakobsenBirte OverladeMette Sejrbo og Johannes Lundstrøm, og offentliggjort på NewPubs Facebookgruppe d. 23/3 2016. Udgangspunktet for arbejdsgruppen var, at mange selvudgivere, mikroforlag o.a. oplever at DBCs kriterier for tildeling af lektørudtalelser ikke er tidssvarende og at DBCs praksis skader mange forfatteres muligheder/karrierer og hindrer udbredelse for den litteratur som ikke udkommer i traditionel form på etablerede forlag.  

Læs rapporten (små tre A4-sider) og deltag med indspark og erfaringer i tråden på Facebookgruppen her.

 

Rapport om DBCs praksis vedrørende lektørudtalelser

1. Problemer med DBCs nuværende praksis

På nuværende tidspunkt tager DBCs kriterier for udarbejdelse af lektørudtalelser på ingen måde højde for et bogmarked, som ændrer sig med rivende hast. Her tænkes på boomet af selvudgivere, medudgivere, nye forlag, samt nye medier som e-bøger, lydbøger og SMS-romaner. Kort sagt er udbuddet af bøger eksploderet, ligesom selve bogbegrebet er under forandring. Parallelt med denne udvikling er bibliotekerne blevet pålagt at spare, og besparelserne gennemføres desværre i form af uhensigtsmæssige og konkurrenceforvridende regler.

På DBCs hjemmeside står der: “Udvælgelsen til Bibliotekskatalogiseringen skal understøtte bibliotekernes materialevalg, der tager udgangspunkt i kvalitet, alsidighed og aktualitet.”

Men i praksis har man valgt at vægte aktualitet og popularitet langt højere end den flotte hensigtserklæring. Det fremgår tydeligt, når man nærlæser hjemmesiden: “Meget efterspurgte, aktuelle og medieomtalte titler udvælges og ekspresregistreres, så bibliotekerne kan formidle disse titler hurtigt til brugerne.”

Dvs. bøger, som allerede har opnået massiv medieeksponering i form af landsdækkende annoncekampagner og en stribe avisanmeldelser, kommer forrest i køen, så bibliotekerne kan have dem klar på hylden straks. Det ligger i sagens natur, at her vil være en overvægt af bøger fra store forlag, og der vil ofte være tale om veletablerede forfattere, samt oversættelser af populærlitteratur fra udlandet.

Samtidig fremgår det af DBCs selektionskriterier (punkt 7, ukendte forfattere), at man helt bevidst sorterer de nye iværksættere i branchen fra:

“Bøger af ukendte forfattere, der er udgivet af dem selv eller af forlag, hvis udgivelser sjældent efterspørges af bibliotekerne, udvælges ikke til bibliotekskatalogisering. Hvis der, som udgangspunkt indenfor et år, fremkommer omtale, anmeldelser eller opfordringer fra bibliotekerne, kan bøgerne revurderes med henblik på udvælgelse.”

Fra udvalgets side kan vi imidlertid oplyse, at DBC heller ikke lever op til dette punkt: Forfattere, hvis bøger har fået lektørudtalelser i forbindelse med udgivelser på etablerede forlag, får det langt fra altid, hvis de vælger at skifte til et mindre forlag. Vi har kendskab til en række tilfælde, hvor forfattere har fået to, tre eller fire pæne lektørudtalelser på tidligere udgivelser, men i forbindelse med skift til selvudgivelse eller mikroforlag konkluderer DBC pludselig, at forfatterskabet ikke er interessant nok til at opnå en lektørudtalelse.

Som det ses, tilstræber DBC end ikke objektivitet: En ny aktør i bogbranchen har ikke krav på at blive vurderet på baggrund af kvalitet, men primært ud fra om forlæggeren på egen hånd er i stand til at skabe så stor efterspørgsel, at bogen skønnes tilstrækkelig interessant. Helt ufortjent kan fremragende debutromaner havne i en ond cirkel og dø hen i ubemærkethed – en skævvridning fra bibliotekernes side, som hverken forfattere eller lånere kan være tjent med.

Udvalgets undersøgelser af DBCs praksis i 2015 bekræfter, at skønlitterære romaner fra de største forlag altid får den eftertragtede udtalelse. Det er straks sværere at danne sig et overblik over de små forlag, men når DBC selv oplyser, at det kun er cirka 20% af de bøger, der indsendes til DBC, som får en udtalelse, er det indlysende, hvem der bliver valgt fra.

DBC er adskillige gange blevet konfronteret med kritik, men forsvarer sig konsekvent med, at der er meget få klager. Det er formodentlig korrekt, men ifølge reglerne kan man kun klage, “hvis man mener, at Retningslinjer for lektørudtalelser ikke er overholdt”. Så principielt har forlag eller forfatter ingen klageret, hvis de ikke får en lektørudtalelse.

Hvis forfatteren alligevel forsøger at trænge igennem systemet, bliver bogen i nogle tilfælde sendt til en ekstern konsulent. En enkelt person, som ikke behøver have særlige kvalifikationer eller interesse for at vurdere den pågældende genre. Trods et noget spinket eksempelmateriale (forfattere går næppe ud og reklamerer med, at deres bog er blevet afvist) tegner der sig et billede af, at disse konsulenters opgave er så vidt muligt at kassere bogen. (I et enkelt tilfælde sker dette på trods af, at bogen har fået fremragende anmeldelser af flere bibliotekarer, en mag.art. og en doktor theol.). Og ifølge reglerne findes der ingen ankemuligheder, når konsulenten har leveret sin afgørelse.

 

2. Hvorfor er DBCs praksis urimelig?

Når talen falder på selvudgivere, hævdes det ofte, at en selvudgiver er en forfatter, som ikke er dygtig nok til at opnå en kontrakt med et forlag. Selvfølgelig vil der være flere katastrofale udgivelser i denne kategori, men lektørinstansen bør ikke bygge på fordomme, men på objektive vurderinger af bogens kvalitet.

Et enkelt eksempel som modsiger fordommen: Forlaget Palomar (stiftet i 2014) udgav i 2015 “Krigen har ikke et kvindeligt ansigt” af Svetlana Aleksijevitj. En lille, ny opkomling opsnappede og oversatte en roman, som kort efter modtog Nobelprisen. Denne bog har selvfølgelig fået en lektørudtalelse, men hvor mange oversete perler går bibliotekerne glip af, fordi DBCs eksemplarer ryger i papirkurven ulæste?

Så DBCs praksis tager ikke højde for et moderne bogmarked, hvor forfattere har en lang række vidt forskellige grunde til at selvudgive eller vælge små forlag. Nogle forfattere ønsker ganske enkelt at bevare kontrollen med udgivelsen, eller de er utilfredse med stadigt dårligere vilkår hos de etablerede forlag. En række kendte forfattere er begyndt at selvudgive deres bøger helt eller delvist, og flere vil givetvis efterligne den internationale trend.

Det er jo heller ikke nogen selvfølge, at de store forlag kun udgiver bøger af høj, litterær kvalitet. Også her satses der først og fremmest på manuskripter, som har en chance for at opnå bestsellerstatus. Faktisk er nåleøjet skrumpet så meget i løbet af en enkelt generation, at hvor forlagene før var villige til at tage en chance med en ny forfatter, hvis de forventede, der kunne sælges 3-500 bøger, er tallet typisk oppe på 3-5.000 stk. i dag. Så den lille, fine digtsamling bliver sorteret fra, fordi det er meget nemmere at markedsføre fodboldspillerens erindringer.

Lektørerne ved godt, at det ikke altid er litterær kvalitet, de anbefaler, men de gør det alligevel: “Man kommer ingen vegne med f.eks. at slagte Dan Brown, når så mange gerne vil læse ham”[1]. På samme måde anbefales Fifty Shades-trilogien af E.L. James uden de store forbehold. Så når det påstås fra DBCs side, at man foretager “en saglig vurdering på bogens egne præmisser og give det bedst mulige grundlag for at vælge materiale”[2], så er det sandt, så længe det drejer sig om etablerede forlag. For som nævnt er man ikke villig til at yde de ukendte forfattere samme service.

I det hele taget opstår problemet, fordi der er en indbygget modsætning mellem bibliotekernes formål (at udbrede kendskab til kultur og bredde i litteratur), mens DBC er en delvis kommerciel virksomhed. Herved opstår det konkurrenceforvridende krav om, at nye forlag skal bevise efterspørgsel på deres bøger; en praksis som ikke kan undgå at favorisere etablerede forlag med langt større annoncebudgetter.

 

3. Forslag til at ændre praksis uden at tilføje biblioteksområdet flere ressourcer

Vi nærer ingen illusioner om, at der vil blive tilført DBC og biblioteksområdet flere midler. Vi vil derfor påpege nogle områder, hvor der kan spares penge uden det store tab for dansk litteratur. For praksis må ændres. Ellers vil generationer af danske debutanter ikke få en reel chance på bogmarkedet, med mindre de tilfældigvis har Onkel Joakims pengetank i ryggen.

I stedet for at prioritere den andel af bøgerne, som forventes at opnå status som bestsellere, vil det være tilstrækkeligt at informere bibliotekerne om, at bogen nu er tilgængelig (og evt. linke til et par avisanmeldelser). Det er utænkeligt, at lånerne ikke vil efterspørge disse bøger under alle omstændigheder. Eksempler kunne være oversættelser af en lang række populære, udenlandske serier. Samme princip kan anvendes, når det drejer sig om nye bind i de kendte krimi-, fantasy- og kærlighedsserier. De første bind får lektørudtalelse, derefter informeres bibliotekerne bare om, at nye bøger er på vej.

For det andet er der mange penge at spare, hvis bibliotekerne tør sige nej til at opfylde alle lånernes behov lige her og nu. Der kunne indføres et ‘bestseller-loft’ over, hvor mange eksemplarer af en enkelt bog, der må indkøbes. Besparelserne kunne afsættes til en pulje med det formål at sikre bredden i bibliotekernes nyanskaffelser og give plads til mange flere nye, danske forfattere.

For det tredje spekulerer visse forlag i, at biblioteksindkøb foregår i de første måneder af bogens levetid og sætter derfor en helt urealistisk høj pris. Her bør bibliotekerne gå ind og vurdere, om der er en fornuftig sammenhæng mellem format, sideantal og pris, og afslå indkøb af bøger, hvis det ikke er tilfældet.

 



[1] Artikel i Information, 14. dec 2009: https://www.information.dk/kultur/2009/12/biblioteksanmeldere-undertrykker-kritik

 

[2] “Lektørudtalelsen”, Bibliotekarforbundet 2008 http://bf.dk/FagmagasinetPerspektiv/Bladet/2008/Nr10/10.

Karsten Pers

Karsten Pers

Karsten er sammen med Abelone Glahn stifter af NewPub. Har udgivet på L&R og People's Press og været selvudgiver siden 2004. Rådgiver i at skrive nyttige fagbøger, i selvudgivelse, start af eget forlag, brugerinteraktion m.m. Holder oplæg og inspirationsmøder om New Publishing. Se mere på www.forlagetmondo.dk