Hvor kan min bog blive anmeldt?

Written by Maria Erica Jensen on . Posted in Anmeldelser

Anmeldelser og omtaler er nogle af hjørnestene i den gode markedsføring af din bog. Det er vigtigt, at din nye udgivelse bliver set og, ikke mindst, læst af kvalificerede personer, der kan sprede det gode budskab om din bog.

Men hvor skal du egentlig gå hen, for at få din bog anmeldt, når du er selvudgiver?

Du kan altid sende pressemeddelelser og/eller din bog til bogredaktørerne ved aviser og ugeblade i dit nærområde, og er du heldig, skriver de om den. Du kan naturligvis også kontakte landsdækkende medier.

Det er altid en god idé at tænke lidt kreativt og niche-orienteret, hvorfor fagspecifikke medier er en god idé at kontakte.

Og endelig er der flere, glimrende boganmeldere, der har blogs på nettet, som kan være meget relevante at kontakte. Ikke alle af disse anmeldere har måske en relevant universitetsuddannelse i forhold til boganmeldelser, men du kan ikke finde mere engagerede og læser-forstående anmeldere, end disse bogblogs-anmeldere.

Tags:

Maria Erica Jensen