Om betydningen af en lektørudtalelse – en personlig beretning

Written by Sannie Terese Burén on . Posted in Pligtaflevering

Den 30. januar 2013 udgav jeg bogen ”En helt almindelig – patchwork – familie” og sendte to eksemplarer til DBC.

Jeg var meget spændt på om den ville få en lektørudtalelse. Min første bog fra 2008 fik ikke nogen, og jeg har hele tiden haft en fornemmelse af, at det kunne have stor betydning for en bogs fremtid, så jeg håbede på det bedste i anden omgang.

Jeg fik meget medieomtale i forbindelse med den nye udgivelse og havde regnet med (eller i hvert fald håbet!), at det ville kickstarte salget. Men trods en stor firesiders artikel i ”Liva”, Jyllands Postens lørdagstillæg, en artikel i Fyns Amtsavis, tre-siders artikler i både Femina og magasinet Psykologi, samt ½ times TV udsendelse på TV2 Fyn, hvor jeg fortæller om bogen, kom den ikke rigtig videre end til familie og venner.

Dog var der enkelte biblioteker, som bestilte bogen hjem; det ene på baggrund af en anbefaling fra min kusine ;-)

Da det er min første udgivelse på eget forlag, var jeg ikke helt sikker på, om jeg ville få direkte besked, hvis bogen havde fået en lektørudtalelse, men jeg holdt øje med ugefortegnelsen, og da bogen blev nævnt i uge 11, ringede jeg og spurgte.

Men nej, bogen var ikke blevet indstillet til at få en materialevurdering, lød det, hvortil jeg svarede: ”Hvor kan jeg så klage over den beslutning”?

Der findes nemlig ikke en egentlig klagevejledning, hvis man ikke er blandt de heldige.

Kun 20% af alle udgivelser får en materialevurdering – eller lektørudtalelse, som det kaldes i daglig tale. Mange publikationer, såsom manualer, pjecer, rapporter, kiosklitteratur m.m. sorteres fra, og dette svarer til ca. halvdelen af de biblioteksegnede udgivelser. DBC har simpelthen ikke midler til at vurdere yderligere.

Efter lidt e-mail korrespondance frem og tilbage fik jeg nogle dage senere denne besked i min inbox:

”Vi har nu revurderet din bog og kan se, at den går ud over det private. På denne baggrund – og på baggrund af den positive omtale i flere medier – har vi besluttet at bibliotekskatalogisere bogen. Der vil også blive udarbejdet en materialevurdering :-)”

Det viste sig, at fordi jeg i bogen tager udgangspunkt i min egen familie, havde man taget for givet, at den havde ”privat karakter” og derfor havde man hurtigt sorteret den fra. Men bogen er – trods det personlige anslag – faktisk meget almen, og den rejser en række spørgsmål om, hvad en familie er eller bør være, hvilket de jo også hurtigt kunne konstatere ved nærmere eftersyn.

Jeg var både meget glad og en lille smule forarget. Glad, fordi det var lykkedes mig, med et telefonopkald og et par e-mails, at komme igennem nåleøjet. Forarget, fordi ikke alle ville have haft åndsnærværelse nok til at brokke sig, og sådan noget prikker til min retfærdighedssans. Hvor mange udmærkede bøger falder mon ubemærket og uberettiget igennem i dette sorterings system?

Nå, men jeg var mest glad. Og da jeg seks uger senere modtog den fineste fine materialevurdering, med virkeligt gode iagttagelser og beskrivelser af bogen, drak jeg champagne!

Ugen efter kom der en bestilling på 27 eksemplarer fra Biblioteksmedier – og ugen efter igen en bestilling på yderligere 20. Herefter fortsat drypvise bestillinger de efterfølgende uger.

I alt har jeg indtil nu solgt 69 bøger til bibliotekerne. Og det lyder måske ikke af så meget, men af et første oplag på 200 eksemplarer er det en rigtig pæn andel!

Ydermere kan bibliotekseksemplarerne både medvirke til at ubrede kendskabet til bogen, hvilket måske kan medføre yderligere salg (det er sket mere end én gang, at jeg selv har købt en bog efter først at have lånt den på biblioteket!) og naturligvis også på sigt give lidt bibliotekspenge.

Så på det personlige plan er jeg tilfreds.

Men jeg stiller mig stadig uforstående over for et system, der ikke giver alle bøger lige vilkår, og hvor det virker en lille smule tilfældigt, hvilke bøger der får en materialevurdering og hvilke der ikke gør. Og det er ikke for at være paranoid, men kunne det mon være sådan, at der også hos DBC – som hos så mange andre i bogbranchen – hersker skepsis overfor små forlag og selvudgivere?

I hvert fald må jeg konstatere, at, ja, en lektørudtalelse er (eller kan være) en meget vigtig brik i det puslespil af faktorer, der afgører, om en bog kommer ud i verden og rammer sit publikum. Men også at medieomtalen har betydning for salget til bibliotekerne, selvom den måske ikke genererede det store salg i øvrigt.

Tags: ,

Sannie Terese Burén

Sannie Terese Burén

Forfatter, freelancejournalist og iværksætter, er desuden indehaver af Forlaget Lerche og B&B Æblegaarden på Langeland