Sælg din bog på iTunes via iBookstore

Written by Bolette Rud. Pallesen on . Posted in Udgivelse uden for Danmark, Netboghandel

iBookstore er Apples distributions- og salgskanal til e-bøger. De sidder efter sigende på et sted mellem 40 og 50 % af e-bogssalget i Danmark (marts 2013).

Det er kun muligt at sælge bøger i formatet .epub eller .ibooks via deres system, og din skal din skal være udgivet med ISBN.

For at kunne uploade til iTunes skal du have en Content Provider-aftale med dem. Sådan en kan du søge om her: https://itunesconnect.apple.com/WebObjects/iTunesConnect.woa/wa/apply

Dernæst skal du have et amerikansk skattenummer, såkaldt EIN eller ITIN, for ellers beholder den amerikanske stat 30 %. Apple tager i øvrigt også 30 % af indtjeningen.

Når du har disse ting på plads, får du adgang til Apples backend via iTunes Producer, og derigennem uploader du dine bøger. Apple screener alle bøger før de frigiver dem til salg, så du har ikke helt selv fingeren på knappen mht. udgivelse og release. Godkendelsesprocessen kan tager op til tre uger. Via iTunes Connect vil du efter bogens release kunne følge salgs- og downloadstatistik.

Du kan også gå via en såkaldt aggregator hvis du ikke selv har mod på at stå for alt det. Både gopubli.sh og eboknorden.dk er aktører på dette område.

Tags: , ,

Bolette Rud. Pallesen

Bolette Rud. Pallesen

Bolette åbnede i 2011 gopubli.sh, den første danske, fuldt demokratiske platform til selvudgivelse. Hun kom fra et job som forlagschef på Politikens Forlag, et job hun forlod for at satse på de nye, digitale måder at udgive bøger på og for at finde nye veje i et bogmarked under voldsom forandring. Bolette har stor erfaring med bogudgivelse (både som forlægger, redaktør, oversætter og forfatter). Uddannet på Forfatterskolen og Københavns Universitet