Salg

Boghandlere Biblioteker Supermarkeder

Indtil for få år siden foregik det helt overvejende bogsalg gennem boghandlerne, som lå på strøget i hver en by og havde et pænt sortiment og et vidende personale. Hver bogs pris var fast det første år – dikteret af forlaget. Det er en tid, som mange i bogbranchen mindes med længsel. Og mange af os bogorme har nok også gode minder. Men for kunderne var udvalget småt, og priserne høje sammenlignet med i dag. Og for forfatterne var det meget svært at få sine bøger på hylderne, hvis ikke man accepterede forlagenes filter og håndfaste krav i rettigheder og indtægter.
I dag kan bøger sælges af hvem som helst, hvor som helst og til frie priser. Kunderne har fået alle verdens udgivelser til rådighed med et par tasteklik og generelt til meget lavere priser end før. Vi forfattere kan tilsvarende skrive, hvad der passer os selv, sætte vores bøger til salg over den ganske klode, og sætte prisen op og ned, som vi finder hensigtsmæssigt.
Det er ikke helt let at give et overblik over de mange salgskanaler, vi i dag har, og de fordele, ulemper og faldgruber, de byder, men her er nogle bud. Det er nok vigtigt at gøre sig klart, hvor megen økonomi og hvor meget arbejde der er forbundet med de forskellige muligheder.

Boghandel – af mursten

Boghandlerne – dem på gaden – lever efterhånden ikke af bogsalg mere, men i højere grad af papirvarer, kontorudstyr, skoletasker osv. Bøger er følsomme varer. Mange af dem mister hurtigt aktualitet, og avancerne på bestsellere er små, når supermarkederne byder på priskrig. Mange af os drømmer om at have vores bog på hylderne eller i boghandlervinduet på hovedgaden, men der skal være ret sikre penge at tjene for den trængte boghandler. Du kan nå alle boghandlere gennem fællesdistributionerne DBK, NCB og Dafolo, du kan drive egendistribution du kan lægge dine bøger i kommission, m.m.

Læs Artikler Find Leverandører Spørg på Facebook

Netboghandel

oghandlerne trækker på samme bogdatabase (Bogportalen), som de fysiske boghandlere gør, men de tager normalt ikke selv bøgerne på lager, før de er købt og bestilt af en kunde. Derfor har de slet ikke samme omkostninger og risici som butikkerne på gaden, og derfor kan de også føre samtlige titler, som findes på de store distributørers lagre, samt alle e-bøger, der er registreret i ____(?). Umiddelbart er samtlige titler også ligestillede i netbutikkerne, hvor hyldepladsen i murstensbutikkerne klart domineres af de større forlags bøger. For selvudgiveren er vejen til netsalg altså langt enklere end til salg hos de gammeldags boghandlere.
Endvidere er der flere og flere udgivelsesplatforme, som kan lægge din bog på deres egen butik, som kun rummer titler fra egne kunder.

Læs Artikler Find Leverandører Spørg på Facebook

Supermarkeder

Supermarkedeskæderne sælger bestsellere og billigbøger o.a. De har hver en central bogindkøber, som står for sortimentet til alle kædens forskellige butikker. I supermarkederne er det den lave udsalgspris og høje omsætning der tæller.

Læs Artikler Find Leverandører Spørg på Facebook

Specialforretninger

Det kan muligvis betale sig at sælge din bog gennem specialforretninger. Kunst- og historiebøger i museumsbutikker, indretningsbøger i boligbutikker osv. Især hvis du kan finde en forretningskæde, som er vil tage bogen hjem til alle butikkerne, kan der komme en interessant volumen i salget.

Læs Artikler Find Leverandører Spørg på Facebook

Direkte salg

Du kan sælge både papir- og e-bøger direkte til læserne. E-bøger kan ligge til download på din egen webbutik, du kan indgå aftaler om produktion og handling af POD-bøger, og papirbøger kan du sende fra eget lager, eller fx når du er ude at holde foredrag. Du kan også udvikle bøger efter aftale med en virksomhed eller institution og levere større oplag direkte.

Læs Artikler Find Leverandører Spørg på Facebook

Salg til biblioteker

Bibliotekspenge er noget, danske forfattere traditionelt har satset på som en væsentlig del af deres (beskedne) indkomst. Når din bog efterspørges af tilstrækkeligt mange på et bibliotek, tager biblioteket skridt til at anskaffe den. Det gør de gennem firmaer, som leverer til bibliotekerne. Er du selvdistributør, kontakter disse forhandlere dig direkte. Distribuerer du via distributionscentralerne (DBK, NCB, Dafolo o.a.), køber bibliotekerne bøger herfra. Bibliotekerne får som regel ikke rabat ved køb af bøgerne.

Læs Artikler Find Leverandører Spørg på Facebook

Prissætning

Debatten raser, om det var en fejl at lave fri prisdannelse på danske bøger. Men som sagerne står, så bestemmer du selv den vejledende udsalgspris på din bog. Det vil sige, at du skal have afregnet udsalgsprisen ex. moms og den den rabat, du tilbyder forhandleren, og så kan forhandleren i øvrigt sælge bogen så billigt eller dyrt, hun vil. Men hvem gælder reglerne for? Hvad er normale rabatsatser? Kan man hindre, at bogen prisdumpes? Og hvad er en god pris for bogen?

Læs Artikler Find Leverandører Spørg på Facebook

ARTIKLER