Produktion

Korrektur ISBN Trykstart ved PrinfoHobro

Denne sektion er for dig, der vælger at selvudgive. MEN vi anbefaler ALLE at læse introduktionen om Selvudgivelse vs Forlagsaftale. Det er vigtigt at forstå, hvordan selvudgivelse kan praktiseres på mange måder, og at man kan købe mange slags assistance i processen. Og tilsvarende vigtigt at forstå, at forlag fungerer ganske forskelligt, at forlagsaftaler er noget, der er mere åbent for forhandling end tidligere, men også at forlagene antager færre manuskripter end nogensinde.

Selvudgivelse vs. Forlagsaftale – fordele og ulemper ved de to grundmodeller

Beslutter du dig for selvudgivelse, så er her en kort gennemgang af de vigtigste led i processen fra manuskript til færdig bog. Efter hvert afsnit finder du links til yderligere artikler, som NewPubs medlemmer har bidraget med, samt links til leverandører – personer, firmaer og websites som kan hjælpe dig:

Illustration

Mange bøger (og læsere) kan have gavn af illustrationer. Illustrationer kan bruges til at pynte, skabe visuelle pauser i teksten, illustrere teksten gennem grafisk fremstilling, give grafisk overblik, skabe stemninger, osv. Du kan bruge fotos, tegninger, computergrafik osv., som du kan betale eksperter eller kunstnere for at producere, eller du kan købe fra billeddatabaser.
I relation til e-bøger er der en masse begrænsninger for, hvad du kan gøre med illustrationer.

Læs Artikler Find Leverandører Spørg på Facebook

Grafisk tilrettelæggelse (og e-konvertering)

For at din bog skal komme til at se godt ud, behøver du en grafiker til at “sætte bogen op” – dvs. vælge fonte og typografier, sideformat, marginer, behandling og placering af illustration m.m. Det er noget, de færreste uden uddannelsen har tilstrækkelig sans for. Og lemfældighed med den grafiske tilrettelæggelse er noget, der typisk afslører en selvudgiven bog. Nogle læsere er bedøvende ligeglade, men du bør være bevidst om problemet.
I relation til e-bøger er de grafiske muligheder meget begrænsede, da det typisk er læseren, der vælger font, fontstørrelse m.v. på sin e-reader.

Læs Artikler Find Leverandører Spørg på Facebook

Tryk / Print On Demand / e-bogs konvertering

Vil du udgive en papirbog, kan du i dag vælge mellem en lang række trykformer. Til større oplag er traditionel offset fortsat det bedste og billigste, i mindre oplag kan det ofte betale sig at vælge digitalprint. Og vil du helt undgå forhåndsomkostninger til tryk og lager kan du benytte Print On Demand, som også er digitalprint. Til gengæld bliver stykprisen relativt høj pr. bog. Læs mere om tryk og print ,og hvordan du vælger her.
Indhent altid tilbud fra mindst tre trykkerier, deres forskellige maskiner kan betyde, at et trykkeri, der er billigt til én type produktion eller bogformat, er relativt dyre til en anden. Har du ikke styret en trykproduktion før, så sørg for at få vejledning, og bed om testtryk før endelig produktion.

Vil du udgive som e-bog, kan du konvertere dit manuskript til en række e-formater, hvoraf epub3 p.t. er den mest udbredte. Forskellige e-readere kræver dog forskellige formater. Læs mere om e-formater og konvertering her. Det er selvsagt et område i stadig og hastig udvikling.

Læs Artikler Find Leverandører Spørg på Facebook

ISBN

ISBN – International Standard Book Number – er den trettencifrede kode på bagsiden af omslaget, som identificerer præcis denne bog i denne udgave. Bøger skal ikke nødvendigvis bære ISBN, men vil du sælge gennem nogen boghandel, er det nødvendigt.
Du kan få dine egne ISBN-numre gratis hos Dansk ISBN kontor – www.isbn.dk – hvor du også finder al den nødvendige information om, hvordan du skal bruge koderne. Vær fx opmærksom på, at e-bogen skal bære et andet isbn end papirbogen, og at enhver revideret udgave skal have nyt isbn.

Læs Artikler Find Leverandører Spørg på Facebook

E-bog, e-lydbog og andre digitale formater

E-bog, e-lydbog og andre digitale formater

Læs Artikler Find Leverandører Spørg på Facebook

Assistance med hele produktionsprocessen

Er det for stor en mundfuld for dig at påtage dig styringen af alt det her, så kan du i stedet entrere med mange slags freelance projektledere, “selvudgiverforlag” m.m. – og mon ikke også snart forlag, der starter selvudgiver-afdelinger. Det er et område i hastig udvikling. Erfaringerne blandt NewPubs medlemmer er, at nogle yder fremragende service til meget rimelige priser, og at andre primært er rigtig glade for dine penge og dine rettigheder… se dig for, og spørg dine kolleger på NewPub.

Læs Artikler Find Leverandører Spørg på Facebook

ARTIKLER