Sigil – epub-program – det virker bare

Sigil er et gratis epub-program, som virker uden de store dikkedarer. Sigil ligner langt hen ad vejen Word. Du smider din Word tekst ind og markerer kapiteldelinger og laver overskrifter. Sigil renser din fil, og med mindre du gør noget forkert, vil den passere igennem fx iTunes gaten til iBookstore eller bestå Publizons valideringstest uden problemer.

Et enkelt og gratis program uden bullshit, som jeg bruger som basis for mine romaner, når første udkast er lavet i Open office. Min prof korrekturlæser læser korrektur direkte i min “originale” Sigil fil af min roman. Derfra løfter jeg evt. teksten videre til Word (hvis jeg skal lave papirbog), ved lige at rense hvert kapitel med en tur over Notesblokken, der fjerner al html, så jeg kan lave en printopsætning efter fx skabelonen fra et trykkeri.

Husk at lave metatags også på forsidebilledet. Nogle e-readers skal have meget klar besked om, hvad der er forsiden for at vise den som en thumb i biblioteket. forsiden er ca 600x 800 px (kan variere, tjek selv i diverse onlineshops) 72dpi.

Download Sigil gratis her og find brugerguide m.v.

Googlesøgning efter anden instruktion

Held og lykke med din e-bog.