Omslag og forside – overvejelser og det praktiske arbejde

En god forside er en vigtig del af en vellykket bogudgivelse. Forsiden er tit det første, der møder nye læsere – og dét bogen huskes på (i hvert fald sålænge, den ikke er blevet læst endnu.)

Grafisk skal forsiden vise, hvad bogen er for en størrelse. Den skal tiltrække og tiltale læsere af netop den type bøger. Den skal signalere kvalitet. Er forsiden dårligt lavet, rodet sat op, med håbløse illustrationer og måske endda stavefejl, fortæller du din mulige læser, at resten af bogen også er noget sjusk.

coverStikker_SteenLangstrupSmag og behag er forskelligt, selvfølgelig, men hvis du ikke er skarp til at arbejde med billeder og grafik, så kan det være en god idé at betale sig fra det. Der er mange dygtige grafikere derude, som kan hyres for penge.

Du er som selvudgiver oppe mod en masse fordomme og antagelser omkring selvudgivne bøger, og det er en skidt ting, hvis din forside ender med at bekræfte fordommene. Allerhelst skal forsiden være så veludført, at ingen skænker det en tanke, at det er en selvudgivet bog.

Du skal føle dig overbevist om, at du er i stand til at lave forsider, der mindst er lige så gode som de store forlags bøger, før du kaster dig over at gøre det selv.

Men har du evnerne, er der mange penge at spare og et herligt kreativt virke at vinde. Ikke bare er det givende at visualisere og kommunikere sin bog ud på den måde, det samler også hele værket i forfatterens hænder, og det er om ikke andet noget, jeg holder meget af.

Nåja, og så er de penge, man sparer på udgivelsen, jo med til at øge chancerne for, at udgivelsen vil give overskud.

Denne artikel er ikke om det kreative og grafiske arbejde med at lave egne forsider og omslag. Det er ikke det kunstneriske udtryk, jeg vil hjælpe dig med her, det er de tekniske detaljer, du skal have styr på, før du går i gang med at lave dit eget bogomslag eller e-bogsforside.  De to ting er mere forskellige rent teknisk, end man måske skulle tro.

Allerførst lidt overordnet.

Jeg har lavet mine egne forsider og bogomslag i ti år nu, og ja, der har været et par små kiks imellem, og især på papirbøgerne kan det være ret ærgerligt, for trykte bøger er ikke sådan at ændre på, når de først er trykt. Her må man håbe på, at bogen sælger så godt, at man kan ændre den lille kiksede detalje, når næste oplag skal trykkes.

E-bogsforsider er meget lettere at ændre på, det kan man gøre løbende, fra dag til dag.

Værktøjet

Det kræver ikke det store udstyr at lave sine egne bogomslag, men som minimum skal man have en computer og programmet Adobe Photoshop. Jeg hader at reklamere, men Photoshop er simpelthen programmet, man bruger til billedbehandling.

Computeren behøver ikke være den nyeste, dyreste og mest tjekkede, man kan opdrive, bare den fungerer – og ikke er 10 år gammel.

Photoshop er et billedbehandlingsprogram, som man bruger til at lave forside og omslag i. Jeg synes selv, at det er let at gå til, men driller det, kan man oftest finde hjælp online.

Husk back-up

At arbejde med Photoshop er som at lege. Der er utallige muligheder for at ændre, betone, forme, sammesætte osv. de billedelementer, man vil have på sin forside. De bedste resultater leges frem.

Og her er det vigtigt at huske at dublere filen ofte. Det er ikke nok at gemme den. Man skal dublere den, hver gang man har arbejdet frem til et nyt delresultat. På den måde sikrer man, at man altid kan vende tilbage til der, hvor man var før, hvis det faktisk var bedre, eller man har behov for at arbejde ud af en anden tangent. Dublerer man ikke, vil det være umuligt. Photoshop har en history-funktion, men den går kun et begrænset stykke tilbage, så den skal man ikke stole på. Det kan også være rart, at kunne sammenligne forskellige idéer og ting, man har leget frem, dagen efter, og det kan man kun, hvis det ligger i hver sin fil.

Det er ikke unormalt, at jeg har op mod 20 filer liggende, før jeg når den færdige forside.

Billederne

Man skal jo have nogle fotos at arbejde med, når man skal lave sin forside. Man kan købe den slags på nettet eller af kunstnere. Det behøver ikke koste en formue. Jeg har gjort begge dele, men man ved aldrig om de samme billeder bruges på en anden bog.

Mange professionelle grafikere køber også deres materiale på denne måde, således delte en af mine bøger, udgivet på Gyldendal, forside med en Black Sabbath cd.

Derfor foretrækker jeg at bruge billeder, jeg selv har taget. Man behøver ikke at være mesterfotograf, og billederne behøver ikke at være mesterværker i sig selv, sålænge man er ferm i Photoshop.

Skrifttyper/fonts

Din computer har sikkert allerede en masse fonts eller skrifttyper liggende – ellers er nettet fuldt af både gratis og betalings-fonts, som man kan downloade. Jeg har selv brugt en række fonts skabt af en dansker, der kalder sig Pizzadude.

Fonts eller skrifttyper er alt andet end ligegyldigt, hvis du gerne vil have omslaget til at fremstå professionelt. De er i høj grad med til at betone de signaler dit bogomslag udsender.

Omslaget til en papirbog

Et bogomslag er ikke kun forsiden. Der er også ryg og bagside – og måske flapper, hvis du vil have det.

Jeg begrænser mig her til at beskrive omslaget til en paperback, altså en blød bog, uden flapper. Det er lidt mere indviklet at lave flapbøger eller hardbacks, så hvis du laver den slags, vil jeg foreslå, at du rådfører dig med trykkeriet, inden du går i gang.

Som det første skal man kende målene på den færdige bog, dvs. bogens format. Bøger findes i mange størrelser. Her tager jeg for letheds skyld udgangspunkt i det man kan kalde standard paperback formatet: 12,5 cm x 20 cm.

Altså, en blød bog, der er 12,5 cm bred og 20 cm høj. Det er målene på den færdige bogs forside og bagside.

Ryggen har selvfølgelig samme højde, mens tykkelsen af bogryggen afgøres af sidetal, papirtype og evt. granhæftning.

Det er en god idé at bede trykkeriet udregne tykkelsen på ryggen for én – og alligevel huske på, at de kun kan give et skøn. Der skal ikke meget til, før rygtykkelsen ændrer sig lidt undervejs.

Derfor kan det være smart at arbejde med et layout, hvor hele omslaget; bagside, ryg og forside er i samme farve, så det ikke skriger i øjnene, hvis den færdige bog er en anelse tykkere eller tyndere end forventet.

Jeg arbejder gerne med bagside, ryg og forside i separate filer og samler dem først i én fil, når jeg er tilfreds med dem hver for sig.

Man skal være opmærksom på, at trykkerierne trykker omslagene på store kartonark, som de siden beskærer og folder. Derfor skal man lade sin færdige omslagsfil have mindst 5 cm hvidt omkring selveomslaget – som består af (fra venstre) bagside, ryg og forside lagt helt tæt så de danner et samlet hele og flugter med hinanden. Her, i det hvide omkring bogens omslag, indsætter man skæremærker, der viser hvor omslaget skal beskæres.

Dette kan let lyde indviklet, men her kan du se en færdig trykfil (i lav opløsning.)

Og nu kommer det allervigtigste: Bagside, ryg og forside skal nemlig overlappe skærestregerne, de skal være større end den færdige bog, så man ikke får grimme hvide kanter, hvis beskæringen ikke er helt præcis (og det er den aldrig.)

Man skal altså lave sit omslag mindst 5 mm for stort hele vejen rundt, altså 5 mm foroven, 5 mm forneden, 5 mm i højre side, 5 mm i venstre side.

Hvis du som jeg vælger at arbejde med forside, bagside og ryg i separate filer i de tidlige stadier af arbejdet, skal du huske de her ekstra 5 mm langs kanterne – og her skal man være vågen!

For ryggen skal kun have ekstra 5 mm i top og bund, men IKKE i siderne, da den jo støder op til forside og bagside her. Ligesådan skal bagside og forside have 5 mm ekstra i top og bund, men så kun 5 mm ekstra i den ene side, fordi den anden jo støder op mod ryggen.

Forsiden til en færdig bog i format 12,5 cm x 20 cm skal altså måle 13 cm x 21 cm. Dvs. en centimeter ekstra på den høje led, da både top og bund skal have 0,5 cm ekstra, og en halv centimeter ekstra i bredden.

Man skal så huske, at disse strimler i kanten bliver skåret af den færdige bog. Man kan let komme til at placere f.eks tekst for tæt på kanten, hvis man ikke er vågen.

Farver og opløsning

Digitale billeder er dannet af en masse små prikker kaldet pixels. Man måler tætheden af disse pixels i dpi. Jo, højere dpi, dvs. antal pixels pr tomme, jo skarpere billede. Til bogomslag skal billederne have en opløsning på 300 dpi.

Er der noget, der kan drille, når man arbejder med digitale billeder, så er det farverne. Man kan nemlig ikke stole på det, man ser på skærmen. Computerskærme kan være indstillet meget forskelligt og viser dermed farverne og kontrasten meget forskelligt. Det bliver ikke lettere af, at det samme gælder trykkeriernes maskiner: De trykker eller printer også farver og kontrast forskelligt, alt efter hvordan de er indstillet.

Man skal derfor altid bede om et prøvetryk af omslaget, inden man sætter trykkerimaskinerne i gang. Men selv her kan der vente overraskelser, for prøvetryk er oftest kørt ud på en farveprinter, og har man bestilt offset tryk, som giver den bedste kvalitet, så er man faktisk lige vidt, fordi prøvetrykket ikke er offset, og farverne ikke er garanteret.

Det går lidt bedre med digitaltrykte bøger, her er prøvetrykket gerne kørt ud på samme maskine, som vil trykke den endelige bog.

Farverne i digitale billeder bestemmes af farvekoderne. Den mest almindelige type er RGB-farver, men de duer ikke til bogtryk. Farverne på et bogomslag skal være CMYK-farver.

Det er let nok at skifte fra RGB til CMYK i Photoshop, men man skal være opmærksom på, at farverne kan ændre udseende, når man gør det. Især røde farver kan drille.

E-bogsforsider

Så er det straks meget lettere at arbejde med e-bogsforsider. Her kan man glemme alt om ryg og bagside: E-bøger har kun forsiden.

Man kan også glemme dpi, CMYK-farver, skæremærker og overlapning.

Forsiden til en e-bog skal være i RGB-farver og opløsningen er underordnet, da e-bogsforsiders størrelse ikke måles i cm, men i antal pixels. Hvilke krav, der er til format, altså antal af pixels i højde og bredde, varierer fra salgskanal til salgskanal, og salgskanalerne ændrer kravene fra tid til anden, så det bør du tjekke med Publizon, Saxo, Apple, Amazon eller hvor din e-bog nu skal udgives.

Én ting bør du dog være ekstra opmærksom på, når det gælder forsider til e-bøger er, at de skal fungere i meget små formater. Besøg Saxo eller Amazon og bemærk, hvor småt forsiderne gengives. Forsiderne skal kunne ses og forstås i så små størrelser. Det er derfor ikke sikkert, at forsiden fra en eventuel papirudgave bare lige kan bruges til e-bogen. Jeg selv laver gerne helt nye forsider til e-bogsudgaverne af samme grund.