Sådan får du et amerikansk skattenummer

Opdateret: 25/3 2014:

For at den amerikanske stat ikke skal holde 30 % af din indtjening på fx iBookstore og Amazon, skal du have et amerikansk skattenummer. Det kan være en noget bureaukratisk og bøvlet affære at få sådan et.

For at få et skattenummer skal du udfylde blanket SS-4 som du kan finde her: http://www.irs.gov/uac/Form-SS-4,-Application-for-Employer-Identification-Number-(EIN)

Vær opmærksom på at der også er en vejledning i hvordan blanketten skal udfyldes. Læs den endelig!

Blanketten skal faxes til IRS, og så modtager du efter ca. 8 uger et brev med dit skattenummer.

 – – –

Alternativt kan du ringe til IRS og klare det på stedet – Jan Kjær har delt følgende erfaring på vores Facebook forum d. 18/3 2014:

Så har jeg fået mig et amerikansk EIN (Employer Identification Number). Og da jeg havde fået et par gode råd her på NewPub, vil jeg lige dele min oplevelse.
Jeg blev rådet til at ringe til IRS direkte (001 267 941 1099) i stedet for at sende SS-4 blanketten og bruge Skype, da ventetiden kan være lang. Jeg havde dog udfyldt SS-4 blanketten, som man også bør, så man kan svare på spørgsmålene. Jeg var på hold i 26 minutter og selve samtalen tog 15 minutter og kostede 6 kr. med Skype. Og så får man nummeret i telefonen. Nu er jeg den lykkelige ejer af et EIN. Det tog 41 minutter og kostede 6 kroner. Tak til NewPub.

Jan har vedlagt dette ss4_udfyldt  (pdf) så du kan se, hvad du behøver (og især IKKE behøver) at udfylde.

 

PDF ikon
SS-4 skema – udfyldt