Udfordringer med papirbøger

Hvis man vil selvudgive en P-bog, findes der flere forlag, der vil hjælpe forfatteren med det, men tjek lige hvor mange bøger, der skal sælges, før du selv får noget retur i forhold til prisen.
De fleste af forlagene gør desuden ikke meget ud at gøre bogen synlig m.m. og så kan det blive en lang bakke at komme op af og det kan ende med, at man brænder inde med en hel del bøger, som aldrig når ud til læserne, med mindre man selv er i stand til at markedsføre sig.
Derudover, er det efterhånden ret udbredt, at man udgiver bøgerne som POD (Print On Demand), hvilket betyder langt mindre omkostninger for forfatteren.
Der er så igen den ulempe (udover samme risiko med synlighed), at mange af de læsere der står i en boghandel for at købe en bog eller sidder parat til at købe på nettet, måske ikke gider vente på, at bogen kommer hjem.
Som nogle af de billigste kan nævnes GOPUBLISH (www.gopubli.sh),som giver en god vejledning og som umiddelbart ikke koster dig noget, hvis bogen ikke bliver solgt. Derudover er der BOD (Books On Demand) – (www.bod.dk), hvor man betaler ca. 500,- kr. for at få bogen produceret. (Se kommentar om BOD)