Om at holde foredrag og oplæsninger

Når forfatteren træder op

Debutantens telefon ringer:
– Goddag, der er N.N., jeg er formand for X-foreningen i Y-købing. Vi har snakket om, at det kunne være spændende at få dig ud en aften og fortælle om din bog og om hvordan du blev forfatter. Hvad siger du til det? Vi er jo desværre kun en lille forening, og vi har ikke så mange penge, så vi havde forestillet os noget med tre flasker rødvin og transporten betalt. Men du er velkommen til at tage nogle bøger med og sælge. Og det er jo også en slags markedsføring for dig, ikke?

Den situation har stort set alle forfattere været i, og hvad de vælger at svare på opringningen, må være op til den enkelte.

Men kan du lide at optræde for en større eller mindre forsamling og fortælle om dit forfatterliv, din bog/bøger, og hvordan drømmen om at skrive en bog blev til virkelighed, skylder du dig selv at gribe muligheden for at komme ud og møde dine læsere.
Griber du det rigtigt an og kommer godt i gang, kan der være langt bedre penge at tjene på dine foredrag og oplæsningsarrangementer end på selve bogen.

Foredrag og oplæsning – hvordan kommer jeg i gang?

Du kan vælge at vente på, at telefonen ringer – eller du kan kaste dig ud i opsøgende salg og se, om du kan få opgaver som foredragsholder eller oplæser.
Bibliotekerne er oplagte steder at komme ud og optræde. Men selv de større biblioteker har som regel kun 4-6 forfattere på kalenderen pr. halvår, og af dem er mindst to eller tre som regel bestsellerforfattere. Der er kamp om at komme til. Er du debutant, kan det i sig selv være interessant. Har du udgivet to, tre eller flere bøger uden at ramme bestsellerlisterne, skal du være virkelig skarp i din præsentation af dig selv og dine værker, eller i stand til at hægte dig selv og dit værk op på noget aktuelt.

Foreningslivet er en anden stor aftager af forfattere, der optræder, men der skal som regel være en relevans mellem din bogs emne og/eller din person og foreningens formål. Tænk også i fagforeninger, ældreklubber og oplysningsforbund.
Folkeskoler, friskoler, gymnasier og højskoler er også en mulighed, det samme er virksomheders personaleforeninger samt kursus- og konsulentvirksomheder – og Folkeuniversitetet.

Kig på dig selv og på din bog: dens emne, en evt. lokal forankring, og din profession. Er du en sygeplejerske fra Odense, der har skrevet en krimi om en Wagnersangerinde, kan det være indgangen til – i dette fiktive tilfælde – at finde opgaver i faglige/sociale sammenhænge inden for sundhedsvæsenet, blandt musik- og krimiinteresserede samt i Odense og omegn.

Foredragsportaler

Der findes en række foredragsportaler, hvor man som foredragsholder kan komme i stald. Måske er det noget for dig – har du gode eller dårlige erfaringer med nogle af dem, hører denne artikels forfatter gerne fra dig, så artiklen kan opdateres:

http://www.athenas.dk/
http://www.artpeople.dk/foredrag/nyheder
http://www.artebooking.dk/
http://www.foredragsportalen.dk/
http://foredrag.kristeligt-dagblad.dk/
http://www.forfatterforedrag.dk/

Fælles for foredragsportalerne er, at de er meget tavse, når det kommer til honoreringen af foredragsholderne. Her vil de have en konkret forespørgsel, før de rykker ud med en pris. Vær forberedt på, at portalen tager en bid af din fortjeneste, hvis du vælger at samarbejde med sådan en. Fordelen ved at stå i en portal er, at den passivt markedsfører dig døgnet rundt, året rundt. Men hvis du ikke allerede har skabt dig et navn som forfatter, vil du nemt forsvinde mellem alle de andre navne i portalen, med mindre du er i stand til at profilere dig med din person eller dit værk eller en form for aktualitet.

Hvad skal det koste?

Der findes foredragsholdere i superligaen. Dem, der får 35.000 + for at optræde en halv time ved generalforsamlingen hos Novo. Og så er der alle os andre.
På NewPubs Facebook-side har Steen Langstup og Anne-Marie Vedsø Olesen i foråret 2013 oplyst, at de som udgangspunkt siger 5000 kr. plus transport og evt. overnatning, mens Dorthe Annette Hansen tager 2000 kr. i timen plus transport. På Kristeligt Dagblads foredragsportal opgiver Charlotte Weitze prisen for et foredrag om hendes seneste roman, ”Harzen-sanger” til 6000 kr. for 1½ time + transport (se hendes foromtale af foredraget her: http://foredrag.kristeligt-dagblad.dk/5321:Charlotte-Weitze:Harzen-sanger)

Anne-Marie Vedsø Olesen tilføjer, at hun ved særlige omstændigheder tager betaling efter aftale, dvs. både kan gå op og ned i pris, og giver dette eksempel:
”Det er bedst at starte højt, men med tydelige formuleringer om forhandlingsvillighed. Og bibliotekerne har jo et budget til det. Og mulighed for støtte. Jeg har for nylig prøvet at sige 10.000 kr. til et bibliotek. De svarede, at de havde råd til 6000 kr. på budgettet, og ville søge støtte til resten. Hvis de får støtten, vil jeg få 10.000 kr., hvis ikke 6000 kr. Det har vi så lavet som aftale. Og alle arrangører – ikke kun biblioteker – kan søge støtte og får det ofte.”
Steen Langstrup og Anne-Marie Vedsø Olesen er garvede forfattere med adskillige udgivelser bag sig. Er du helt ny på banen, skal du nok forvente et lavere honorar end de 5000 kr. Men læs lige Anne-Marie Vedsø Olesens gode råd igen: Det er bedst at starte højt og vise forhandlingsvillighed.
Under alle omstændigheder: sørg altid for at få aftalen på skrift. Så er der rene linjer mellem dig og arrangøren. Husk også at få det skriftligt, om arrangøren betaler transporten.

Foredrag og oplæsninger er, som alle indtægter, skattepligtige. Honoraret bliver typisk udbetalt som B-indkomst, så husk at lægge til side til skatten.

Støtte til arrangementer

Den støttemulighed, Anne-Marie Vedsø Olesen omtaler, er støtte fra Forfattercentrum til skønlitterære oplæsningsarrangementer. Læs mere her: http://www.kunst.dk/kunststoette/puljestamside/tilskud/forfattercentrum-10-aarlige-frister/
BEMÆRK, at det er arrangøren, der skal søge støtten, der typisk er på 5000 kr., og at arrangøren skal betale transport; det giver Forfattercentrum ikke tilskud til.
Forfattercentrum henviser også til støttemuligheder under det, der kaldes De Generelle Midler:
http://www.kunst.dk/kunststoette/puljestamside/tilskud/de-generelle-midler-litteratur/
Der er her mulighed for at søge støtte til arrangementer, begivenheder, seminarer m.v., der specifikt formidler dansk litteratur. Også her er det arrangøren, der skal søge støtten.

Forbered dig

Du skylder dine tilhørere og arrangører at forberede dig. Det kræver mange års erfaring og et stort talent for at optræde at stille sig op uden forberedelse og give publikum en god oplevelse.
Du skal derfor tænke forløbet godt igennem i forvejen: hvordan vil du begynde? Hvornår vil du læse op og hvornår fortælle? Hvordan vil du afslutte? Skal der være tid til at publikum kan stille spørgsmål? Vil du have spørgsmålene undervejs – eller vil du tale færdig og tage spørgsmålene bagefter? Er der en indlagt pause, og hvornår skal den i så fald være?
Skriv nogle stikord ned til forløbet, men lad være med at skrive et egentligt manuskript. Så ender det bare med, at du står og læser din livshistorie op – især hvis du er nervøs – og det er hverken sjovt for dig eller dine tilhørere.

Rent praktisk er det rart for både dig selv og arrangøren, at du i forvejen har givet besked om du vil bruge en pult, talerstol el. lign., eller om du foretrækker at bevæge dig frit omkring på gulvet.
Og hvordan har du det med mikrofoner? Nogle gange får du stukket en mikrofon i hånden, andre gange bliver den klipset fast på tøjet og endelig er der headset’et, som ofte giver anledning til problemer, hvis man stiller op med langt, løst hår, briller eller hat.

Indtag scenen – eller gulvet

Så kommer den store dag, hvor foredraget eller oplæsningen skal finde sted.
Det er godt at komme i god tid og se lokalet, få snakket lidt uformelt med arrangøren og vænne sig til stedet.
Det er helt normalt at være nervøs. Der skal være lidt sommerfugle i maven, før det bliver godt. Men er du så nervøs, at du begynder at fantasere om betablokkere, har du sandsynligvis ikke forberedt dig godt nok, eller også hører du sammen med ca. 95 % af dem, der er kommet for at høre på dig. Så mange vil nemlig hellere brække en arm på langs end selv tage ordet i en forsamling. Træk vejret dybt og roligt et par gange, og mind dig selv om netop det, hvis nervøsiteten er ved at tage over.
Vær dig selv. Det er dig og dine bøger, publikum kommer for at opleve. De vil gerne opleve et rigtigt, levende menneske, og det gør ikke noget, hvis du kommer til at tabe tråden eller sige noget vrøvl – bare du ikke gør det hele aftenen.

Så er der bare tilbage at indtage gulvet.
Giv dig god tid: det gør ikke spor, at du står lidt stille og indadvendt først og får fødderne i god kontakt med gulvet – bliver grounded -, inden du ser publikum i øjnene. Det giver dig en god begyndelse.
Tal ikke for hurtigt.
Hold pauser – det er i orden at lede efter ordene ind i mellem.
Husk at trække vejret ordentligt.
Taber du tråden, så tag en tår vand. Vær ikke bange for at sige højt, at du har tabt tråden. Spørg evt. publikum: hvor kom jeg fra?
Hvis du husker det, er det også godt at skifte fokus af og til, så du både får kigget på dem til venstre, til højre og midtfor. Men undgå at blikket flakker forvildet rundt. Så er det bedre blot at fokusere på et punkt midt for, lige over publikums hoveder.
Du behøver ikke at holde øjenkontakt med folk: det fungerer lige så godt at fokusere lidt højere, på pander og hår, og føles ikke helt så intimt.
Som regel bliver der klappet til sidst. Husk at give dig selv lov til at nyde det.

Lær mere

Man kan lære en masse af at gå til andre forfatteres oplæsninger og foredrag, og af at iagttage standup-komikere, skuespillere, TED-foredragsholdere og andre professionelle folk, der går på scenen rundt omkring. Find dem på YouTube og Vimeo, og fordyb dig i fred og ro derhjemme.
Er du meget nervøs eller vil du være endnu mere professionel, så tag et par timers undervisning hos en skuespiller eller stemmetræner. De kan nogle teknikker, der virkelig kan gøre en forskel.

Tjekliste før foredraget eller oplæsningen:

Husk at aftale tid, sted, pris og transport med arrangøren. Få det skriftligt.
Husk også at aftale de praktiske rammer:
• Talerstol eller gulv.
• Mikrofon.
• Diasprojektor, hvis du vil vise billeder eller ord undervejs.
• Salg og signering af bøger.

Tjekliste på dagen – inden foredraget eller oplæsningen:

Kom i god tid og bliv fortrolig med lokalet.
Aftal rammerne om foredraget endeligt med arrangøren:
• Hvordan bliver du præsenteret/introduceret?
• Hvornår er der pause og hvor lang er den?
• Hvornår skal der stilles spørgsmål: undervejs eller bagefter?
• Hvornår og hvordan kan du sælge og signere evt. medbragte bøger?
• Husk at få vand med på scenen. Man kan blive meget tør i halsen undervejs.

Få feedback:

Vær ikke bange for at bede både arrangør og publikum om en tilbagemelding på din optræden. De kan sende dig en mail eller en besked på Facebook, og deres oplevelse af din optræden kan give dig værdifuld viden til næste gang, du skal op på scenen eller ud på gulvet.
Så husk at tage et visitkort eller en lille folder med, så de ved, hvor de skal melde tilbage.
Rigtig god fornøjelse!