BOGKORT – Nu kommer “indie” og “smalt” på boghandlens hylder

SÅ LYKKES DET: Alle NewPub’ere, indie-forfattere, mikroforlag og forfattere med ret til bagkatalog-titler får nu en indgang til at sælge bøger i Arnold Buscks 28 butikker over hele landet.
… med “BOGKORT”

Nu har jeg langt om længe godt nyt til alle jer der har spurgt til opfølgningen på NewPubs “Indie Books”-forsøg med Arnold Busck sidste år. Og godt nyt til danske læsere ikke mindst!

Jeg har udviklet en idé og arbejdet og forhandlet med Arnold Busck og mange andre de seneste mange måneder, og nu introducerer NewPub en helt ny måde at sælge bøger på i boghandlerne. En måde der giver en masse nye muligheder og fjerner en masse af de omkostninger og problemer, som hidtil har forhindret Arnold Busck i at føre det brede og dybe sortiment de virkelig har ønsket.
Der går nok en månedstid før vi er klar til start, men det grundlæggende er på plads.

Du kan læse om projektet og mulighederne her: http://www.newpub.dk/bogkort/

Og du kan spørge, diskutere og komme med idéer på vores Facebook Forum.

de bedste hilsner
Karsten og bestyrelsen