“SKriv & Udgiv – årbog”

Bliv bidragyder / Indryk annoncer og listning

I forbindelse NewPubs 10 års jubilæum lancerer vi på Bogforum en ny årbog, planlagt til udgivelse på det årlige Bogforum. Årbogen skal være en samlet og up to date guide til hvordan man skriver, producerer og markedsfører en bog professionelt, og en indføring i det danske bogmarked her og nu. Vi deler nogle af årets mange succeshistorier skabt af selvstændige forfattere, og så skal årbogen desuden rumme lister over skriverådgivere, redaktører, korrekturlæsere, grafikere, bog-services, pr- og marketingfolk, lydbogsindlæsere, trykkerier osv. Så alle forfattere og forlag nemt kan finde den hjælp de skal bruge.

Målgruppen er NewPubs egne (nye) medlemmer, og de enormt mange danskere iøvrigt som skriver og udgiver – eller drømmer om det.

NewPubs Skriv & Udgiv årbog erstatter både vores hidtidige Bogforum-katalog/-magasin og den omfattende, men forældede, artikelsamling samt Leverandørlisten vi indtil sidste år havde på vores website.

NewPubs kataloger 2018 og 2019

Bliv bidragyder

Har du lyst til at bidrage med en faglig artikel, en succeshistorie eller en vigtig erfaring? I årbogen ønsker vi at eksperter / rådgivere skal bidrage med alt fra at komme godt i gang med at skrive, over redaktion til tryk og markedsføring, og at forfattere deler særligt nyttige erfaringer og markante succeshistorier (se vores definition her).

Kontakt den frivillige redaktionsgruppe ved karsten@newpub.dk med nogle ord om hvad du kunne tænke dig at bidrage med. Og jeg kan også sende dig vores udkast til indhold. Giv os også gerne et tip, hvis du kender en der kunne bidrage godt.

NewPub har ikke mulighed for lønne, men håber at NewPub-ånd, og god eksponering for målgruppen vil være tiltrækkeligt. Der er et frieksemplar til alle bidragydere, og invitation til vores bogreception på Bogforum.

Annoncér og/eller bliv listet

For små penge vil alle rådgivere, freelancere, tegnestuer, bog-services, trykkerier osv. kunne blive optaget på vores ‘leverandørlister’ i årbogen, og listerne vil blive dubleret på NewPubs website under Ressourcer. Derudover vil der blive mulighed for at indrykke egentlige annoncer.

Læs her om priser og booking >>>

Fakta om årbogen

Format: Ca. 100 sider i 17 x 24 cm (B x H)
Tryk: Fire farver – trykt på miljøvenligt papir
1. oplag: 1000
Vejledende udsalgspris: 149 kr.
Målgrupper: Forfattere, skrivende, ‘selvudgivere’ og mikroforlag.

Årbogen vil blive lanceret på Bogforum og være til salg ved vores Skriv & Udgiv Scene. Den vil derefter komme i almindelig bogdistribution og blive fremsendt til medier, kulturpolitikere m.fl.

Evt. overskud vil gå til at drive og udvikle NewPub for det fælles bedste.

Tak til Bulls Graphichs, der ligesom i 2019 støtter vores tryk-produktion.

KLIK her til: Facebooktråden om vores Årbog

——————————————————————–

1 Startside
2 Nyt i 2021
3 NewPubs område
4 Stande
5 Scener
6 Reception
7 Årbog
8 Sponsorat
9 Udstillerlisten

COVID-19 info
Bæredygtighed

——————————————————————–