Nye muligheder i 2021

I år justerer og udvider vi NewPubs tilbud markant. Her er et overblik, og så får du alle detaljerne og bookingmulighederne på de følgende sider:

1. Ikke-udstillere får nu også muligheder
Vi regner med at blive flere udstillere end nogensinde! Men det er ikke alle, der har mulighed for at sætte alle tre dage af, så i år forsøger vi os også med tilbud om at deltage alene med scenetid eller som vært for egen bogreception.

2. Vælg mellem fire standtyper – tre nye og den klassiske
NewPubs udstillere får hele fire standtyper at vælge mellem i år. Den ene er mindre end vores hidtil mindste og derfor billigere – og måske endda bedre! Vi tror det bliver den nye Standard – så det kalder vi den. Den anden er skabt for at imødekomme udstillere, som har brug for vægplads til fx fotos, grafiske arbejder eller andet, eller har brug for en særligt lang disk – fx mikroforlag. Den hedder Stor Visuel. Den tredje nye er vores store stand som ændrer format fra 2×3 meter til 2,5 x 2,5 meter hjørnestand – det giver meget bedre rum til aktiviteter på standen. Den klassiske 2×2 meter ændrer vi ikke ved.

3. Alle udstiller alle tre dage
Muligheden for at booke kun én eller to dage udgår nu. Det gjorde standplanlægningen frygtelig kompliceret og tidskrævende, og det har også stået i vejen for at opnå det fællesskab, som de tre dage sammen bør give. Nu ved vi, som udstiller til efteråret, at alle kollegerne er der alle tre dage, og ikke pludselig er væk før vi får talt sammen. Nu er der ikke uro lørdag og søndag morgen, når nye kolleger dukker op og skal på plads og introduceres til det hele.
Til gengæld har jeg altså lavet den nye og billigere Standard-stand, som ikke er meget dyrere for tre dage, end vores hidtil mindste stand var bare for en lørdag.

4. Optræd på de to scener
Vores “Orange Scene” var en kæmpe succes i 2019 og mange kunne ikke få tid. Derfor har vi i år to scener. Orange Scene øges i tilskuerkapacitet og kan bookes til arrangementer for alle typer bøger, debatter osv. Og så laver vi en dedikeret “Skriv & Udgiv Scenen” hvor vi deler erfaringer med at være forfattere og udgivere – hver dag fra morgen til aften. Ægte NewPub.

5. Hold en flot reception hos NewPub
Udgiver du en ny bog i efteråret, så er det ret flot at lancere den med stil på Bogforum. Det giver vi nu mulighed for, med et dedikeret receptionsområde som kan lejes med fuld service – så det er både nemt og flot og meget, meget synligt! Og selvfølgelig er du også velkommen til at benytte området til andre formål – jubilæer, prisfejringer m.v.

6. Bidrag til NewPubs nye Skriv & Udgiv Årbog
I forbindelse NewPubs 10 års jubilæum lancerer vi på Bogforum en årlig udgivelse med en samlet og up to date guide til hvordan man skriver, producerer og markedsfører en bog professionelt, en aktuel indføring i det danske bogmarked, succeshistorier og meget mere. Årbogen skal gerne skrives af os medlemmer, og vi søger bud på bidrag. Og så bliver der mulighed for listning og annoncering i årbogen for alle relevante typer virksomheder, freelancere m.fl.

7. Bliv sponsor
En af årsagerne til at vi kan gøre det så relativt billigt at udstille med NewPub på Bogforum er, at vi har sponsorer. Sponsormaterialet er opdateret og forbedret. Kunne du selv se muligheder i et sponsorat, eller kender du nogen som måske kunne, så se vores sponsorpakke.

På de følgende sider kan du læse i detaljer om alle de muligheder du har i år.

——————————————————————–

1 Startside
2 Nyt i 2021
3 NewPubs område
4 Stande
5 Scener
6 Reception
7 Årbog
8 Sponsorat
9 Udstillerlisten

COVID-19 info
Bæredygtighed

——————————————————————–