Sponsor muligheder

Bogforum – Danmarks største messe for forlag og boginteresserede – løber i 2021 af stablen for 29. gang. Det sker i Bella Center på Amager 5-7. november.

Med et genåbnet samfund og stor sult efter oplevelser forventer arrangørerne af Bogforum i år at slå alle rekorder. Der er allerede tilmeldt flere udstillere end nogensinde og der forventes tæt på 40.000 besøgende, 1.000 mediefolk og op mod 300 udstillende forlag, forfattere m.fl.

For at imødekomme de nye “sammen på afstand”-omgangsformer vi har lært de seneste år, tager Bella Center alle haller i brug – inklusiv den flotte, nye 7.000 kvadratmeter store multihal. Og netop her bliver NewPub den centrale udstiller med et område på over 500 kvadratmeter. Nederst finder du Bogforums egen udmelding om Covid-forholdsregler.

NewPub har samarbejdet med en hovedsponsor siden 2016. I lyset af NewPubs vokseværk og de mange nyudviklinger på vores udstillerområde åbner vi i år for flere sponsorer og annoncører med mange nye tilbud og muligheder.

Læs om det hele i denne pdf hvor du også finder kontakt-info til vores ansvarlige for sponsorater – Hans Peter Bech.

——————————————————————–

1 Startside
2 Nyt i 2021
3 NewPubs område
4 Stande
5 Scener
6 Reception
7 Årbog
8 Sponsorat
9 Udstillerlisten

COVID-19 info
Bæredygtighed

——————————————————————–