Standard stande

Guide og retningslinjer

Vores nye Standard-stand er den absolut billigste måde at udstille på Bogforum. Du får hele NewPub-pakken med og skal undvære meget lidt.

Standen indgår i en række af standpladser med en disk der er bygget med Eur-paller som vist på tegningen. Midterste / hver anden plads har et fælles lagerrum under disken med et forhæng for.

Din disk har en 2,5 meter høj og 1 meter bred væg direkte bag, hvor du må hænge en plakat med målene … (TBA).

Fordelene ved standtyper er:

  • den er så billig, som det lader sig gøre
  • den er super nem at rykke ind på
  • den kræver ikke en masse at vise frem, for at se levende ud
  • den lægger op til fællesskab

Det du må undvære, fordi der bare ikke er plads:

  • du får ikke en siddeplads
  • du må ikke have en kollega med på standen
  • du må ikke afholde arrangementer ved din stand
  • du skal være ekstra påpasselig med ikke at stjæle opmærksomhed fra kollegerne omkring dig

Du må stille bøger, produkter og pyntegenstande på disken. Og du benytte en plade eller dug som underlag, hvis du ønsker. Du må lægge bøger o.a. ind i pallestablens “hylder”, men du må ikke dække front eller gavl. Vi ønsker at have et fælles grundudtryk for standene som hele.

Det er altså ikke tilladt at benytte stol eller taburet ved standen. Det vil hindre publikums adgang til både din egen og kollegernes disk. Men der er mange andre steder du kan sidde ned – fx ved scenerne og i vores egen kaffestue. Og så er idéen også, at I som står sammen skiftes til at tage vagten, så I alle også kan komme omkring og opleve Bogforum, optræde på vores scener og bare holde pauser.

Standtypen er ny fra i år, og vi må sammen gøre erfaringer og finjustere, hvordan det fungerer bedst.

KLIK her til: Facebooktråden om vores Standtyper