WhitespaceAf Karsten Pers – 2015-04-12

Bogkort i AB OdenseNu er vi 1600 der hjælper hinanden!
Vi har lige rundet 1600 medlemmer af vores Facebook-grupper – 150 nye siden nytår. Vi er så mange aktive nu, at næsten ethvert spørgsmål bliver besvaret og belyst i løbet af få timer – hvis ikke minutter.
Hold dig ikke tilbage – spørg, svar og del her:
https://www.facebook.com/groups/newpub/
Husk at vi er både forfattere, forlæggere, boghandlere, redaktører, bibliotekarer, korrekturlæsere, grafiske designere, programmører, distributører, trykkere og mange andre – vi har virkelig mulighed for at blive kloge på alle sider af bogbranchen!

NewPub Bogkort er på hylderne i hele Arnold Busck kæden
Vores store samarbejde med Arnold Busck er nu i luften. Selvudgiveres bøger forhandles nu over hele landet. Butikkerne har plakater oppe om samarbejdet og i Arnold Busck i Odense (se Henrik L. Brandts foto) har man i første omgang valgt at lave en reol med alle bogkortene lige ved indgangen. Der har været flot pressedækning og de første bøger er solgt. Forståelsen og respekten for selvudgivelse stiger overalt som effekt af NewPubs samarbejde med Arnold Busck.
Læs mere – også om næste indleveringsfrist.

Månedsmøder i København og Århus
Vi har nu månedlige sammenkomster både i København og Århus. Og de er en rigtig god – og fornøjelig!- mulighed for at lære nye kolleger at 2015-01-09 18.04.05kende og for at tage erfarings- og vidensdelingen et spadestik dybere. Grundet ændrede vilkår når en Facebookgruppe runder 1500 medlemmer er jeg nu nødt til at invitere jer ved at sende medlems-mail ud med et link. Så regn med en månedlig mail fra nu af.

Kom til NewPub træf torsdag d. 16/4 :
> Tilmelding til København her – jeg er vært
> Tilmelding til Århus her – Jakob Holm er vært

Vil du arrangere et træf et andet sted i landet?
Hvis du har mod på at samle en lokal gruppe NewPub’ere et andet sted i landet, så skriv til mig. Jeg har postnumre på ca. 1000 af os, så jeg kan fortælle dig hvor mange NewPub’ere der er i dit lokalområde og målrette en mail til dem.
Whitespace

Fire NewPub-forfattere taler på Kulturstyrelsens seminar om det nye bogmarked
Kulturministerens Bog- og Litteraturpanel er i gang med en stor kvantitativ kortlægning af selvudgiveri og det nye bogmarked. NewPub er naturligvis direkte inddraget, og jeg har bistået med viden og input til spørgeskemaundersøgelsen, som mange af jer har deltaget i. Dataindsamlingen er lukket. Den 22. april afholder Kulturstyrelsen så et seminar om selvudgiveri m.m. og her vil de første resultater blive fremlagt. Arnold Busck vil fortælle om deres samarbejde med NewPub om Indie Books og Bogkort og fire NewPub’ere – Dorte Hummelshøj, Steen Langstrup, Eva Maria Fredensborg og jeg selv vil fortælle om forskellige grunde til at selvudgive.  Er du interesseret kan du tilmelde dig seminaret her.

Udvalgte Facebook-tråde siden sidst
Hvis ikke du er på vores grupper ofte, så er her links til nogle af de mange gode vidensdelinger siden sidst:

  • Køb af foto og fotorettigheder til omslag – læs her
  • Nye regler fra SKAT vedr. crowdfunding: Læs her
  • Hvor meget sælger I andre? Læs og del her
  • Hvad sender I andre til anmelderne? – læs her
  • Tip til Facebook-annoncering ultra lokalt – læs her

Crowdfunding eller rettere “WEfunding” af NewPub
I næste mail fortæller jeg om hvad jeg forestiller mig der skal til for at NewPub fortsat kan fungere, vokse og blive endnu nyttigere for os alle. OG om nødvendigheden af at få noget økonomi i foretagendet. “Wefunding” tror jeg på er den rigtige model. Mere om Wefunding i næste mail. Jeg håber på de mange bække små – inkl. din støtte!

————————————————————————————————————–

Bidrag meget gerne til at gøre vores medlemsmail virkelig værdifuld. Kom med forslag til emner, peg på Facebook-tråde jeg skal linke til, osv. Og del meget gerne mailen med kolleger, som måske kunne have glæde af NewPub og vores aktiviteter.

Benyt denne tråd på Facebookgruppen til alle slags kommentarer eller skriv direkte til mig.

Karsten Pers – karsten@newpub.dk

 

Whitespace

Whitespace

Whitespace

Whitespace

Whitespace

Whitespace

Whitespace

Whitespace

Whitespace

Whitespace

Whitespace

 

Whitespace

Whitespace

Whitespace

Whitespace

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *